Vedligeholdelse af sauna

Når du får leveret din sauna, så hjælper vi dig med at sætte det op på din grund, og så passer det egentlig sig selv.

Dog har vi nogle god råd til, hvordan du bedst vedligeholder din sauna, så den holder så lang tid som muligt. 

 

Udvendig vedligeholdelse

Vi vil anbefale, at du én gang årligt oliebehandler din sauna med vores egen trætjæreolie, der giver saunaen en ny og frisk glød. Endetræet må gerne få 2-3 lag. Ved meget høj sommervarme må endetræet gerne få endnu et lag. 

I samme ombæring må du meget gerne afrense magneten på døren med Kihls Magica for at forhindre rustpletter. Faktisk er det en god idé, at du renser magneten løbende, så der ikke opstår for meget rust. Gerne én gang hver 2. måned.  

 

Efterspænding af metalbånd

Det er vigtigt, at du jævnligt efterspænder tøndebåndene. Spændes de ikke, så kan træets keling gå ud af form og du risikerer, at din sauna bliver utæt. 

Metalbåndende spændes som følger:

  • Efter levering
  • Efter 14 dage
  • Efter 2 måneder
  • Derefter hver 3. måned

I forbindelse med meget høje temperaturer, der varer over 7 dage, så må du gerne spænde metalbåndene lidt mere. 

Vedligeholdelse af sauna