Sådan vedligeholder du dit vildmarksbad

Vores vildmarksbade er alle lavet af træ. Og fordi træ er et naturmateriale, kan det give nogle udfordringer, især når vildmarksbadet står udenfor hele året med store temperaturforskelle. 

Træ kan man nemlig anse som værende et “levende” materiale. Det vil sige, at det hele tiden arbejder, og kan ændre form, når det bl.a. kommer i forbindelse med fugt og vand. Det er derfor vigtigt, at du plejer dit vildmarksbad alt efter, hvilken årstid det er.

Læs vores gode råd til til vedligehold af vildmarksbade herunder.

Pas godt på dit vildmarksbad om sommeren

Sommervarmen kan være hård ved dit vildmarksbad. Uanset hvilken af vores modeller, du har købt, så fraråder vi, at du lader karret stå uden vand i løbet af sommeren. 

Ved direkte sollys og høje temperaturer kan træet hurtigt tørre ud. Sker dette, vil det medføre en forringelse af træets fibre og elasticitet.

Dog kan “Klitmøller” vildmarksbadet med fordel tømmes og stå uden vand i ca. 5-7 dage. Dette vildmarksbad har nemlig en coated inderside, og ved at lade karret stå uden vand i nogle dage vil man kunne forlænge bænkenes holdbarhedstid og eventuelle bakterier kan udtørre.

Sikr mod frosten i dit vildmarksbad om vinteren

Ved vejrtemperaturer under 0 grader er det vores anbefaling at tømme badet for vand. Hvis der står vand i karret, vil der være risiko for at vandet ender i én stor isklump. Og det er ikke godt for bl.a. ovnen, som ikke kan tø en isklump op. 

Hvis vejrtemperaturen kommer under 0 grader, må der ALDRIG være vand i ovnen. 

Gør dit vildmarksbad vinterklar ved at gøre ét af følgende:

  • Hælder alt vandet fra badet og fra ovnen, eller

Kommer frostpropper i de to huller i badet, hvorefter ventilen i ovnen åbnes og ovnen drænes for alt vand (husk at tage frostpropperne ud inden du tænder op i ovnen igen).

Spænding af tøndebånd omkring karret

Det er vigtigt, at du sikrer, at tøndebåndende omkring karret altid er placeret korrekt. Det nederste tøndebånd skal være placeret ca. 10 cm fra underkanten, og det øverste ca. 10-11 cm fra overkanten. 

For at spænde tøndebåndet skal du bruge to svensknøgler. Tøndebåndene skal spændes indtil de er så faste, at de ikke kan rokkes. 

Tøndebåndende skal efterspændes efter 2 uger, efter 1 måned og derefter hver 3. måned. Ved varmetemperaturer over 20 grader i mere end 7 dage skal du efterspænde tøndebåndende én gang om ugen.

Udvendig behandling af vildmarksbadet

Et vildmarksbad skal oliebehandles én gang årligt. Vi anbefaler, at du bruger Cold Hawaii Vildmarksbads egen olie, og påfører denne drøjt med en pensel. Overskydende olie tørres af med en fnugfri klud.

Ved at bruge vores olie regelmæssigt én gang årligt sikrer du mod, at der gror alger på karret. Ved regelmæssig oliebehandling med vores olie, er det ikke nødvendigt at afrense eller slibe inden påføring af olie.

Sådan vedligeholder du dit vildmarksbad