Sådan sikrer du dit vildmarksbad mod frosten

Det er isvinter i Danmark, og derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på at sikre dit vildmarksbad mod frosten. Ved frost over tre dage er det vigtigt, at du får tømt vandet i dit vildmarksbad inden det fryser til.

 

Essentielt tilbehør til frostsikring:
Frostpropper
Lukkehanesæt til sorte rør

 

 

Sådan bruger man badet om vinteren:

 

  • Hæld vand i karret
  • Når der er vand over øverste hul – så kan man tænde op, aldrig før!
  • Når temperaturen når 36 grader så hopper man i (ikke hovedspring, red.).

 

Sådan bruger du frostpropper:

  1. Skal man bruge badet igen næste dag, så sæt frostpropperne i, åbn ventilen bagpå ovnen, og læg låg og presenning på. Næste dag fjernes propperne og vandet løber ind i ovnen igen. 
  2. Hvis temperaturen er under -3 grader hældes alt vandet ud. Når du skal bruge dit vildmarksbad igen, fylder du vand på og tænder straks op. 

Sådan bruger du et lukkehanesæt:

I stedet for frostpropper kan man med fordel købe et lukkehanesæt. Har du et lukkehanesæt gøres følgende:

  1. Drej hanerne på tværs, så du lukker for vandet
  2. Åbn ventilen bagpå ovnen

Når du skal bruge badet dagen efter er det meget vigtigt, at du gør følgende:

  1. Luk ventilen bagpå ovnen
  2. Åbn hanerne og ovnen fyldes igen

Først derefter kan man begynde at tænde op igen.

     

    Hvad gør man, når badet er bundfrossen?
    Lad badet stå. Vent til foråret. Og håb på det bedste!

     

    Kan man tø et bundfrossent bad op?
    Nej, desværre.

     

    Må der stå vand i ovnen, når der fryser?
    Nej, aldrig!

     

    Sådan sikrer du dit vildmarksbad mod frosten